Nord Energi Fibernet og BOLIG·NET i samarbejde om lynhurtigt fiberbredbånd

Nord Energi Fibernet sætter endnu en tyk streg under, at man gerne går forrest, når det handler om fibersamarbejder. Senest har Nord Energi Fibernet indgået en aftale med den ambitiøse internetudbyder BOLIG·NET, som får adgang til at tilbyde internetløsninger på Nord Energis fibernet.

BOLIG·NET har indtil nu primært haft fokus på Sjælland, hvor virksomheden med stor succes har leveret internetløsninger til både boligforeninger og private husstande. Virksomheden, med ambitioner om at blive landsdækkende, har nu blikket rettet mod Jylland og indgik for nylig en samarbejdsaftale med Norlys. Nu ser BOLIG·NET frem til at konkurrere om de flere end 120.000 potentielle fiberkunder i Nord Energis område.orretningens omfang markant.

Høj hastighed
og god kundeservice

"Tendensen på bredbåndsmarkedet går mod enkle og overskuelige produkter, høje hastigheder og god kundeservice - og det er områder, som vi er stærke på. Vi leverer lynhurtigt internet til en særdeles attraktiv pris uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller forventninger hos kunderne.

- På Nord Energis fibernet får vi stillet en unik platform til rådighed, og så er det op til os selv at overbevise kunderne om, at de skal vælge vores internetprodukt. Det er en opgave, som vi glæder os til – og går på med masser af engagement",
udtaler Anders Kjærgaard Jørgensen.

"BOLIG·NET har en spændende profil"

Nord Energi har åbnet sit fibernet for både leverandører af både tv- og internet produkter, som har fået adgang til at tilbyde deres højhastighedsprodukter til de nordjyske kunder. Det giver et stort udvalg af kvalitetsprodukter, så når BOLIG·NET får adgang til fibernettet, så kommer det forbrugerne til gode. Nord Energis fibernet er allerede nu åbnet med mere end en aktive udbyder og flere er på vej.

Det glæder Christian Frost Lauritsen, som er direktør i Nord Energi Fibernet: "Vi er meget tilfredse med, at BOLIG·NET også vil deltage i vores fibersamarbejde. BOLIG·NET har en spændende profil, og vil kunne supplere det indhold, som vores fiberkunder i forvejen har adgang til. Kvalitetsprodukter fra BOLIG·NET betyder øget konkurrence og dermed flere valgmuligheder for vores godt 120.000 husstande i dækningsområdet, som allerede i dag har adgang til fibernettet."

OpenNet - Fremtidens
wholesale platform

Det er OpenNet, den uafhængige brancheplatform, som blandt andet skal levere IT-platform til samarbejdet.

"OpenNet har lagt et stort arbejde i at skabe en enkel og stærk wholesale platform, som bindeleddet mellem netejere og indholdsudbydere. Åbne fibernet og OpenNet er et perfekt match, og både store og små aktører kan nu få adgang en løsning, som giver mening både for selskaberne og for alle de forbrugere, som får adgang til fibernettets mange muligheder", udtaler han.

Parterne forventer, at de første BOLIG·NET kunder vil være på Nord Energi Fibernet inden udgangen af 2020

For yderligere information:
Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i BOLIG·NET A/S, tlf. 88389958
Christian Frost Lauritsen, Nord Energi Fibernet, tlf. 5154 1110
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 91151515

Hent PDF-version af pressemeddelelsen

Ring til os på 70 27 70 67 eller skriv en email til info@bolignet.dk
Roholmsvej 8, DK-2620 Albertslund
Ved brug af dette site godkendes brug af cookies til analyse, tracking og personalisering af indhold. Læs mere om cookie-politik